Det laver jeg

Det er vigtigt for Arjuns forældre, at Arjun passer sin skole. Han går i skole hver dag undtagen lørdag. Det er fridag. Arjun er glad for at gå i skole. Hans bedste fag er nepalesisk. Han kan godt lide at læse højt. Han er også glad for nationalsangen, som de også nogle gange læser op eller synger henne i skolen.

Vil du med Arjun i skole?

Efter 5. klasse skal Arjun i skole nede i landsbyen i dalen, hvor han kan fortsætte op til 10. klasse. Bagefter vil han gerne flytte ned i lavlandet og studere videre. Han ved ikke, hvad det skal være, men han vil gerne have et job, så han kan tjene penge i fremtiden.

Se billeder fra Arjuns dag i skolen

Se, hvor flot der er foran Arjuns skole. På de højeste bjerge ligger der sne året rundt. Det er, fordi der er så koldt, at sneen aldrig smelter.

Se med, når Arjun og hans klasse har undervisning i skolen

I Nepal er det sådan, at alle elever får gratis frokost, indtil de er færdige med 5. klasse. Det har regeringen i Nepal besluttet. Det skal sikre, at de yngste børn i landets skoler får mindst ét godt, sundt og nærende måltid om dagen.

Det er noget andet mad, end vi er vant til herhjemme, at skolerne i Nepal serverer til frokost.

Vil du se, hvad børnene i bjergene spiser til frokost?

Efter frokosten holder skolens elever et langt frikvarter. Det varer næsten en time. Her leger de med hinanden. Men Arjun og de andre drenge har et ganske særligt spil, som de kan få timer til at gå med.

Vil du se, hvad Arjun laver i frikvarteret?

Selvom timerne helst skal bruges til at lære tal og bogstaver i, så kan lærerne i Arjuns skole også godt finde på at lave andre ting med børnene. I timen efter frokost begynder engelsklæreren med at tage klassen ned på en stor græsmark foran skolen. De skal lege kædetagfat.

Vil du se Arjuns klasse lege kædetagfat?

Nu er skoledagen ved at være forbi, og Arjun og de andre børn fra Bhim Pani skal tage turen hen over bjerget igen for at komme hjem.

Vil du se, hvad Arjun laver, når han kommer hjem fra skole?

Men Arjun laver også andre ting. Han henter for eksempel vand.

Se hvad Arjun hjælper til med derhjemme

Når pligterne er overstået kan Arjun lege med sine venner. De har især to lege, som de godt kan lide. Den ene er en slags hinkeleg, og i den anden leg skal de jonglere.

Vil du se Arjuns favoritlege?

Se med, når Arjun leger foran huset

Når Arjun bliver voksen, vil han ikke bo i bjergene. Heroppe er der ingen muligheder for at uddanne sig eller arbejde. Arjun vil gerne have et arbejde, så han kan tjene penge og ikke leve i så stor fattigdom som sine forældre. Derfor er det vigtigt, at han klarer sig godt i skolen, så han kan sikre sin fremtid.