Det laver jeg

Ligesom alle andre børn i Nepal har Gokul også en del pligter derhjemme. Både drenge og piger hjælper til, men det er pigerne, der laver mest. Gokul henter vand og brænde og hjælper lidt med dyrene.

Vil du med Gokul ned ad bjerget og hente brænde?

Gokul laver mange forskellige ting for at hjælpe sin familie.

Vil du se, hvad Gokul hjælper til med?

Oppe i landsbyen på bjerget er Gokul i skole hver dag undtagen lørdag. Lørdag er fridag i Nepal. Skolerne ude i de små landsbyer i bjergene går kun til 5. klasse eller 8. klasse. Hvis man vil have 9. og 10. klasse med, skal man til lidt større byer. Og skal man læse videre på universitetet, må man rejse ned til de store byer i lavlandet. Gokul vil gerne fortsætte i skolen, så han får 10. klasse med. Men så skal han til lavlandet. Der findes nemlig kun skoler op til 8. klasse der, hvor Gokul bor.

I lejren har Gokul meget fritid. Han leger nogle gange med de andre børn i lejren. Eller de går op til den lille by, hvor der er et torv. Men Gokul kan også rigtig godt lide at sidde og kigge ud over bjergene i fred og ro.

Vil du se, hvad Gokul laver i lejren?

Der er mange ting, man kan lave, selvom man hverken har en computer, en iPad, en mobiltelefon eller ret meget legetøj. Gokul er udenfor det mest af tiden. Han flytter sig hele tiden rundt i lejren på bjerget – er sammen med vennerne eller alene, hjælper sin familie eller spiser.

Se, hvad Gokul laver i sin hverdag

I lejren er hans bedste ven Namdul, som kommer fra en anden migrant-familie. Når de leger sammen, spiller de volleyball, sjipper eller løber om kap.

Gokul kan bedre lide at være derhjemme end her i lejren. Skolen derhjemme er bedre. Lærerne er bedre og meget søde. Der er også renere. Gokul har også mange venner derhjemme, og de går i samme skole som ham. Dem savner han. Paras er hans bedste ven. Og Dawa er også en af Gokuls gode venner. De tre drenge bor tæt på hinanden.